Som følge af Covid-19 udbruddet er de finansielle markeder sendt ud i en historisk nedtur. Det globale aktiemarked er i frit fald, og olieprisen styrtdykker. Det, vi oplever nu, er den største nedtur på kort tid, ikke alene siden finanskrisen i 2008, men også siden 1930’ernes verdenskrise.
Frygten driver markedet
Panikken breder sig, og det får investorer til at sælge ud af alt, der har en risiko. Det skaber tilogmed ekstra stress på guld og obligationer, der ellers i krisesituationer har været kendt som investeringshelle.
Hvordan påvirker krisen diamantinvestering?
Indtil videre er der ingen tegn på rystelser omkring investeringsegnede diamanter.
Efterspørgslen er fortsat stærk, og udbuddet er naturligvis stadig uændret. Der er ikke fundet nye diamantområder i de sidste 21 år og den mine, der i 35 år har leveret 90pct. af de særlig investeringsegnede sten, lukker i udgangen af året, fordi den er tom.
Uanset hvilke verdenskriser, vi har befundet os i, har vi aldrig set priserne falde på de sjældne investeringsdiamanter. Om det holder, vil kun tiden vise, men endnu engang tegner det til, at investeringsdiamanter, i værste fald, er upåvirkede (dvs. som minimum holder prisen) af Covid-19 krisen. Markedet forventer fortsatte prisstigningerne fremover.
Anderledes kan det komme til at se ud for smykkeindustrien. Hvis metaller, ædelsten og dertilhørende komponenter ikke kan fremsendes, og hvis fabrikker, værksteder og butikker tvinges til at lukke i længere tid, kan det få alvorlige konsekvenser for denne industri.
Stay tuned and safe.